Efter henvendelse til det svenske lastbilmagasin TRAILER magazine angående en lille misforståelse omkring en verdensrekord for verdens længste Road Train, faldt samtalen hen på mine modeller og magasinet viste interesse i at bringe en artikel om mine modeller. Artiklen blev bragt i deres blad nr. 5/2005 herunder kan resultatet ses.
Fuld version, 2014kb | Mindre version, 631kb |
Hvis det skulle knibe med at forstå det svenske, har jeg lavet en dansk oversættelse herunder.
Voksen LEGO
Det er ikke alle der stopper med at bygge med LEGO efter de små år. Ihvertfald ikke den 24 årige dansker Anders Gaasedal.
Han har altid brugt meget tid på LEGO, idag ofte som afkobling fra studierne, og han har løftet byggeteknikken til et
helt nyt niveau. Det mærkes at Anders studerer til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.
Udover LEGO har Anders altid haft en interesse for tunge køretøjer, ganske sikkert fordi hans far har kørt
lastbil og bus i 25 år. Kig på de viste modeller, så kan det være De bliver nød til at gå på loftet eller i
kælderen og finde de gamle LEGO klodser frem. På www.gaasedal.dk kan De se flere af Anders' byggerier.
Denne Mercedes Benz 1840 4x2 med toakslet kærre, opbygget for halmtransport har sit forebilled hos vognmanden Gustav Larsen & Søn i Sandby. Modellen er i skala 1:13 og totallængden er 151 cm.
Her er det tydeligt at se hvordan chaufføren har nettet ophængt for hurtigt og enkelt at kunne surre lasten.
Det er utroligt så detaljeret det er muligt at bygge i LEGO. Læg bare mærke til vinduesviskerne.
Henrik Guldagers Volvo FH12 500 6x2/4 er forebilled til denne model i skala 1:13. Den er bygget af LEGOs nye røde og orange klodser, plus 498 (!) styk forkromede klodser til bagenden af modellen. Motivlakeringen har Anders lavet på sin PC. Modellen er også udstyret med en luftkompressor for at kunne løfte den mellemste aksel.
Selv indretningen i "Sweet Candy" er udstyret med alt som i forebilledet; kontorindretning, lamper, spegle, tv-skærm, senge, sæder og instrumentering. Under førerhuset findes en detaljeret motor. Dører og opbevaringsrum kan selvfølgelig åbnes.